Det legende

Når man har med undervisning af børn at gøre, kan det være en hjælp at se på den måde, som børn oplever på. For at blive klogere på, hvordan børn finder mening i musikken, kan det være givtigt at rette blikket mod begrebet leg. Der er mange kendetegn ved legens væsen, som er meningsfuldt at kigge på i forbindelse med børns musikudøvelse.

Børn har en helt unik evne til at befinde sig i en form for legende tilstand, og i denne tilstand er der gemt et stort udviklingspotentiale, som man med de rette rammer og en anerkendende tilgang kan få gavn af. Man kan skelne mellem leg forstået som en aktivitet eller en form for oplevelsestilstand. I denne sammenhæng bruges begrebet forstået som en oplevelsestilstand, man også kunne kalde det legende.

Kendetegnene for leg er, at legen har sit helt eget imaginære rum og sin egen cykliske tid, hvor legen kan genkaldes i erindringen igen og igen modsat den lineære, virkelige tid. Denne cykliske tid kan nærmest ophæve den fysiske tid. Samtidig er frivillighed en forudsætning for leg, hvilket er et godt udgangspunkt i forhold til musikalske aktiviteter.

Selvforglemmelse

Man kan blive så opslugt af leg, at der opstår en form for selvforglemmelse, hvor man glemmer den virkelige tid og det fysiske rum omkring sig. Læringspotentialet i denne selvforglemmelse nævner også den norske professor i musikvidenskab Jon-Roar Bjørkvold, idet han skriver: "I legens altopslugende selvforglemmelse ligger nøglen til selvoverskridelse. Legen bliver dermed læringens eksperimentelle laboratorium." (Bjørkvold 1992)

Hvis man kan finde frem til den kerne, hvor vi udtrykker os musikalsk, ganske enkelt vi har lyst til det og behov for det, kan man nærmest se på det at synge som en drift. Bjørkvold bruger betegnelsen "musisk nødvendighed" og vender den franske filosof René Descartes fornuftsprægede sætning "Jeg tvivler, altså tænker jeg - jeg tænker, altså er jeg" om til "Jeg føler, altså synger jeg - jeg synger, altså er jeg!" (Bjørkvold 1992)

Han bruger et eksempel fra Astrids Lindgrens fortælling om Ronja Røverdatter, hvor Ronja udstøder et forårsskrig, ganske enkelt fordi hun er nødt til det - ellers brister hun. Bjørkvold betegner denne frigørelse af et indre tryk som et "musisk imperativ", hvilket også kan opfattes mere specifikt i denne sammenhæng som det spontant, musikalske i barnet, som altså er synligt allerede hos spædbørn. Spontaniteten ligger helt naturligt i barnet, og det interessante er så muligheden for ved brug af det legende i musikundervisningen at favne og befordre denne spontanitet. Babysalmesangen giver et rum, hvor der er plads til legen og spontaniteten.

At være inde i musikken

Den legende oplevelsestilstand i musikalsk form beskriver den danske musiker Peter Bastian med begrebet at "gå ind i musikken", og hermed antydes, at en legende og spontan indstilling kan være vejen tilbage til den helhedsomfavnende tilstand, hvor man lærer, fordi man sanser og er en naturlig, umedieret del af situationen.

Dette er netop et af kendetegnene ved spædbørns måde at være til stede på. Engagement og motivation kommer til at forekomme som en naturlig og ubevidst selvfølgelighed i deltageren, hvorved evner og egenskaber for at "lege med" tillæres frivilligt og på eget initiativ.

Gennem leg er der altså mulighed for at opnå et højt kvalitativt udbytte, hvilket kan ses som et musikalsk mål i undervisningen. Udfordringen ligger så naturligvis i at skabe en ramme, der befordrer den legende oplevelsestilstand, hvor krop og bevidsthed går op i en højere enhed, hvor musikkens egen tid og rum kan opstå, og hvor frivillighed bliver udgangspunktet for en selvforglemmende musikalsk leg. Når det gælder babysalmesang, er meget af denne legende tilstand givet på forhånd, da babyer netop er i den helhedssansende tilstand. 

Litteratur

Holgersen, Sven-Erik: Musikalsk leg og deltagelse – om at ”se” børns leg og deltagelse, kap. 6 i Kirk, Elsebeth (red.) Musik & Pædagogik, 2. rev. udgave, 2006.

Bjørkvold, Jon-Roar: Det musiske Menneske, kap. “Den legende børnekultur”, Hans Reitzels
Forlag, 1992