Musik og følelser

Noget af det helt centrale ved musikkens særlige muligheder er forbindelsen til vores følelser. Musik kan udtrykke stemninger, hvorved vi påvirkes følelsesmæssigt, og her er kernen i det specielle rum, musikken kan skabe. Ofte  hører  man  musikken beskrevet som  "følelsernes  sprog", og  med  dette forsøger man at indfange den indvirkning, musikken har på os - noget ubeskriveligt, men dog inderligt mærkbart.

Den amerikanske filosof Bennett Reimer har beskæftiget sig med sammenhængen mellem musik og følelser og forsøgt at finde argumentationen for musikken netop i musikken selv. Han mener, at musikkens vigtigste karakteristika er dens følelsesmæssige dimension, dvs. dens evne til at få os til at føle og erkende via følelser. Følelser, der fletter sig ind i hinanden og udvikler sig over tid, kan afspejles i musikkens nærmest uendelige nuancerigdom i blandt andet dynamik, rytmik og varierende toneforhold.

Både i lytning og udførelse af musik skabes muligheden for en større forståelse af sit eget følelsesliv - både i forhold til specifikt at mærke selve følelserne, men også til at bruge musikken som katalysator til at snakke om følelser. Herved findes et værktøj til at beskæftige sig med noget så uhåndgribeligt som følelser og vores indre virkelighed, hvilket kan være lige så vigtigt som at beskæftige sig med den rationelle erkendelse. Cand.mag. i musik og voksenpædagogik Kirsten Fredens og Elsebeth Kirk formulerer det således:

"Hvis vi skal overleve som mennesker, både i fysisk og åndelig forstand, må vi bringe følelser og den rationelle erkendelse sammen. Vi må give børn og voksne muligheder for at udvikle evner til at rumme forskelligartede oplevelses- og udtryksformer."
(Fredens 2001)

Helt grundlæggende vil det altså hjælpe os menneskeligt at lære at kunne rumme, udleve og udtrykke vores følelser.

Musikken omslutter

Følelser kan udtrykkes på mange andre måder end gennem musik, men musikken har en særlig egenskab til at omslutte os. Det kræver ikke noget ydre redskab at være i musikken, idet kroppen kan reagere spontant og "spille sammen" med musikken, hvorved man kan leve sig ind i musikken rent kropsligt og instinktivt.

Stemmen som instrument er desuden indlejret naturligt i kroppen, og netop stemmen kan være en direkte katalysator af vores indre. Som docent ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium Margrete Enevold formulerer det:

“Vi har ikke blot en stemme, vi ´er´ en  stemme. Stemmen er gemt i kroppen tæt ved følelserne og de menneskelige erkendelsesprocesser.” 
(Marstal 2007)

Vi har altså rent kropsligt nogle naturlige "instrumenter", hvormed vi kan spille sammen med musikken ved at bevæge vores fysiske krop og bruge vores stemme. Musikken er ikke blot noget, vi ser på afstand på et nodebillede, noget der blot lyttes gennem øret eller noget, der sendes afsted fra et instrument.

Musikken har muligheden for at omslutte os totalt og dermed forene den kognitive, emotionelle og kropslige oplevelse i en helhed, hvor enkeltdelene smelter sammen og derigennem netop klarlægger det helt særlige potentiale, der findes i musikken.

Litteratur

Fredens, Kirsten & Kirk, Elsebeth: Musikalsk læring, Socialpædagogisk forlag, 2001
Marstal, Inge & Enevold, Margrete (red.): Børnekor – en antologi, Dansk Sang, 2007.
Reimer, Bennett: A Philosophy of Music Education, 3. udg., Pearson Education, Inc., 2003