Musik som helhed

Musikkens særlige potentiale kræver et aktivt oplevende subjekt for at kunne udfries, og det vil være meget individuelt, hvad der vækker genklang i den enkelte. Men i det hele taget kan man  sige om musikkens særlige karakteristika, at det musikalske objekts meningsunivers både er bestående af strukturkarakteristika, som kan beskrives i musikalske fagtermer, men også af dybe meningslag, som kan karakteriseres som oplevede spændingsforløb.

Disse to aspekter af det musikalske objekt hænger nøje sammen, og musik indeholder og udtrykker altså egenskaber, der først bliver forståelige, når det aktivt oplevende subjekt medtænkes. Man kan sige, at "det musikalske objekt principielt udgør et helt meningsunivers, som giver et spektrum af oplevelsesmuligheder." (Nielsen 1998).

Det musikalske objekt indeholder forskellige meningsdimensioner og lag, der kan studeres på forskellige planer, men dog hører sammen, fordi de netop høres sammen, som den danske musikforsker Frede V. Nielsen så fint udtrykker det. Hermed placerer han sig som tilhørende det grundsyn, der beskrives på følgende måde:

"Musikkens struktur udgør blot visse dimensioner i et sammenhængende meningsspektrum og fører ind i/er forankret i andre dybere placerede meningslag af fx kinetisk-motorisk, emotionel, åndelig, eksistentiel art. Disse meningsdimensioner griber ind i hinanden, således at hvert enkelt aspekt først er forståeligt, når de andre tages i betragtning"
(Nielsen 1998)

Der er altså tale om en helhed, og netop denne form for helhedssansning er helt central, når det handler om musik med babyer. At beskæftige sig med det kropslige og det emotionelle i en helhed er vigtigt i arbejdet med børn, da de sanser i helheder.

Det er ikke kun lyden af stemmer, der er vigtige, for et lille barn suger til sig af alle mulige indtryk som eksempelvis stemning, lys, akustik, synsindtryk, kropsvarme og puls, og disse indtryk opleves i et hele. Alle sanserne er i gang, og det er herigennem, kommunikationen foregår.

Cand.pæd. Henny Hammershøj beskriver,  hvordan spædbørn ikke har oplevelser, men nærmere er dem, og dette er et meget godt billede på den helhedssansende tilgang til livet, der ligger helt naturligt til små børn.

Når musikken inddrager både krop og sind og dermed favner helheden, bliver det tydeligt at se relevansen i at bruge musikken til at kommunikere med børn og dermed styrke deres udvikling.

I det hele taget rummer børn en spontan udtrykslyst, som er yderst værdifuld, og som skal understøttes og styrkes, hvis den skal bevares. Det er tydeligt at se, at børn, fra de er helt små, reagerer instinktivt lydligt og kropsligt, når de hører musik. Det ligger altså naturligt i dem at bevæge sig, og da der er en tæt relation mellem kropslig eksistens og kinetiske aspekter i musik, giver det god mening at plædere for potentialet i at beskæftige sig med musik.

Litteratur

Hammershøj, Henny: Barnets musikalske vej, 2. udg., Hans Reitzels Forlag, 2005
Nielsen, Frede V.: Almen Musikdidaktik, Akademisk forlag, 1998.
Riis, Anne-Mette: Salmer i dans og bevægelse, Det Kgl. Vajsenhus´ Forlag, 2009.