Musikkens potentiale i forhold til børns udvikling

Små børn er utrolig lydhøre overfor indtryk, stemning og atmosfære. De suger til sig af forældrenes stemmeklang, ansigtsudtryk og bevægelser. Forældrenes stemmer er de vigtigste for barnet, og derfor er der i det musikalske samvær mulighed for at styrke dette samvær og udnytte, hvordan babyerne imiterer og responderer forældrenes kropslige og stemmemæssige udtryk.

Lektor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Anne-Mette Riis beskriver, hvordan det at "modtage forskellige og nuancerede sanseindtryk er grundlaget for et lille barns udvikling og som sådan livsnødvendigt" (Riis 2009), og herved får musikken særlig relevans i forbindelsen til det sanselige.

Fra barnet er født, søger det efter tilfredsstillelse gennem sanseoplevelser, og det er bemærkelsesværdigt, at de signaler og tegn, der er kendetegnende for samværsformen med et spædbarn, kan beskrives i musikalske termer, såsom  dynamik,  rytme,  klang,  tempo,  varighed, intensitet, form og forskellige tonehøjder. Barnet har fra start sit helt personlige lydlige udtryk, og forældre og barn imiterer hinandens lyde, der har vekslende melodi, rytme, tempo, betoninger, dynamik og brug af pauser. Barnet leger med sin stemme i forskellige tonehøjder og udforsker forskellige klange i kommunikationen med forældrene.

Der er altså tilsyneladende en helt naturlig forbindelse mellem musikalske elementer og kommunikationen med spædbørn - måske er musik ligefrem skræddersyet til samværet med børn?

Børns naturlige reaktion på musik og deres spontane musikalske udtryk kan favnes i musikundervisningen, hvor man har mulighed for at skabe et musikalsk rum, hvor grundelementerne i musikken  kan  opleves. Man kan desuden blive  fortrolig  med  brug  af  stemmen  og  derved  udforske kendskabet til sit naturlige instrument. Musikundervisningen kan hermed styrke og støtte børnenes helt  konkrete, musikalske udvikling.

Men også på det  sociale plan kan børn udvikle sig i musikundervisningssammenhæng. I det musikalske fællesskab kan de opleve at være en del af og bidrage til en større helhed, hvor det enkelte barns rolle er en vigtig brik i fællesskabet. På det personlige plan kan barnets identitetsfølelse  styrkes og udvikles i en kombination af individets betydning for fællesskabet samt identifikationen i forhold til omverdenen. Barnet mærker sig selv i forhold til de andre børn og lærer at udtrykke sig.  

Som musikpædagog har man hermed en udfordring i at gribe, favne og befordre børnenes imponerende spontanitet og udtrykslyst, for heri ligger altså et stort udviklingsmæssigt, men også erkendelsesmæssigt  potentiale. Hvis børns naturlige sanseprægede tilgang til livet understøttes gennem musikken, bevares dette erkendelsespotentiale, som ellers kan være svært ved at opretholde. Derfor er det så vigtigt at starte allerede med helt små babyer.

Der er altså et stort udviklingsmæssigt potentiale på mange planer i forhold til musikundervisning af børn, men det kræver en engageret og reflekteret musikunderviser at få dette potentiale udnyttet.

Litteratur

Hammershøj, Henny: Barnets musikalske vej, 2. udg., Hans Reitzels Forlag, 2005
Riis, Anne-Mette: Salmer i dans og bevægelse, Det Kgl. Vajsenhus´ Forlag, 2009