Dobbeltforberedelse

Begrebet dobbeltforberedelse introduceres af musikpædagog Ole Hummelgaard og er beregnet på undervisning i det hele taget. Begrebet er relevant at tage frem i forbindelse med musikundervisning, hvor det i høj grad drejer sig om kommunikation mellem musikunderviseren og børnene. Man skal som musikunderviser kunne forberede sig på at være i nuet og reagere på situationen i et musikalsk flow.

Hummelgaard skelner mellem en basisforberedelse, som er det grundlæggende med timeplanlægning og strukturering af indhold i undervisningstimen. Dertil lægger han så en fantasidimension, som han kalder dobbeltforberedelse, hvor der tages afsæt i det legende element.

Denne dimension kræver en rummelighed omkring begrebet intelligens, da der skal gives plads til fantastisk tænkning. Det handler om at forberede et lager af alternativer, så man skaber de bedste forudsætninger for at reagere meningsfuldt i forhold til situationen og de mål, man har sat for undervisningen.

Man kan sammenligne det med en musikers improvisation; hvis man kan løsrive sig og improvisere frit, hænger det ofte sammen med, at man har opbygget et lager af figurer og ideer, som man så kan benytte frit i et levende flow - samtidig med at man er så godt inde i stoffet, at der er overskud til at tænke udover dette grundlag. På samme måde vil man som underviser kunne ruste sig til at gribe øjeblikket og reagere i nuet ved at forberede sig mentalt på situationen - "hvad nu hvis...?". Herved kan der gives plads til nuancering i undervisningen, hvor kommunikation og reaktioner får plads og bliver en del af situationen.

Det kan være vanskeligt at forudse det uforudsete, og på mange måder handler det også om at være indstillet på, at man ikke nødvendigvis ender med at følge den fastlagte plan. Hvis man vil give plads til det legende, må man også være villig til at acceptere en vis form for kaos, og dette er en væsentlig udfordring. Når man står i selve situationen, er der handletvang, og man skal være i nuet, gribe inspirationen og reagere på den levende gruppe, man har med at gøre. Men dobbeltforberedelse er en måde, hvorpå man kan skabe en grundig forberedelse, der dog forbliver åben og dermed levende.

Babyer rummer så megen spontanitet og umiddelbarhed, så hvis man formår at gribe nuet og favne deres udtrykslyst, ligger der meget musikalsk værdifuldt deri. Det kræver et overskud og en rummelighed at imødekomme dette, men med nærværet i fokus er man allerede langt.

Litteratur

Hummelgaard, Ole: Fantasi i Pædagogikken, Forlaget Musik og Pædagogik, 2000