Deltagerstrategier

I en musikundervisningssituation som fx babysalmesang kan det være nyttigt både som underviser og som forælder at have en viden omkring, hvordan børn agerer og deltager i musikalske situationer. Her kan lektor i musikpædagogik Sven-Erik Holgersens teori om fire overordnede deltagerstrategier være vedkommende og nyttige.

Holgersens teori bygger på iagttagelser af 1-5 årige børns deltagelse i musikundervisning, men man kan argumentere for, at begreberne også er brugbare i forhold til babysalmesang, da babyer netop deltager forskelligt - både afhængig af alder, men også af personlighed og sind. Hermed kan en bevidsthed omkring begreberne skabe en større og mere nuanceret forståelse af babyernes deltagelse.

Det er vigtigt at fastslå, at en definition af deltagelse vil afhænge af, hvilket perspektiv man betragter deltageren fra. Holgersen påpeger, "at deltagelse først og fremmest må forstås ud fra, hvad der fremtræder som meningsfuldt for deltageren" (Holgersen 2006) og denne helt grundlæggende opfattelse er vigtig at have in mente.

I mange musikalske situationer kan man som underviser (eller forælder for den sags skyld) have en ide om, hvordan de involverede skal deltage for, at det er meningsfuldt, og således kan man overse mange potentielt meningsfyldte øjeblikke i den musikalske situation. Holgersen mener, at "børns deltagelse i musikalske aktiviteter kan forstås som de måder, hvorpå de er rettet mod og af musikken eller de musikalske aktiviteter" (Holgersen 2006), og han beskriver, hvordan man i forskellig grad kan være bevidst om sin deltagelse.

Det er et grundlæggende livsvilkår at være kropsligt til stede, som fænomenologen Maurice Merleau-Ponty udtrykker det, og hermed har alle i rummet del i situationen, selvom der viser sig forskellige måder at være deltagende på. Eksempelvis kan deltagelse foregå både på et indre og et ydre plan, hvorfor det altså vil være forskelligt, i hvor høj grad det signaleres udadtil.

De fire hovedkategorier

Holgersen introducerer fire hovedkategorier af deltagelse, som han tilsammen kalder deltagerstrategier. Disse skal ikke opfattes som bevidste valg, men som "sammenhænge mellem deltagerne og det, de er rettede mod og af" (Holgersen 2006). Dette kan veksle, og man befinder sig som deltager sjældent konstant i den samme strategi.

Faserne er ikke nødvendigvis konkret synlige hos de helt små babyer endnu, men de er til stede som en antydning hos barnet. En viden om disse deltagerstrategier, der senere vil være tydelige hos det lidt ældre barn, er nyttig at have med sig, da det giver en nuanceret forståelse af barnets udvikling. Kimen til de forskellige faser er til stede, og dermed antydes en udviklingslinje for det lille barn. Holgersens deltagerstrategier er: 

  • Reception betegner en strategi, hvor deltageren iagttager, lytter og modtager, men hvor oplevelsen af dette ikke artikuleres. Denne form for deltagelse er altså umiddelbart svær at få øje på og kan derfor mistolkes som ikke-deltagelse. Men man vil ofte kunne se eller fornemme en rettethed mod den musikalske aktivitet i deltagerens blik.

  • Imitation, hvor deltageren efterligner visse dele af musikken eller den musikalske aktivitet. Det kan komme til udtryk, eksempelvis når børn synger med på en sang, de ikke kender ved at aflæse mundbevægelser og ydre udtryk - en form for spontan reproduktion. Via imitation kan der opstå en form for medejerskab af udtrykket eller aktiviteten.

  • Identifikation indebærer, at deltageren indlever sig i den musikalske situation som helhed og forstår en dybere sammenhæng mellem musikken og situationen. De forskellige elementer i den musikalske situation går op i en højere enhed. Deltageren identificerer sig med situationen og kan nærmest blive ét med det musikalske udtryk.

  • Elaboration betegner det stadie, hvor deltageren frigør sig og tilføjer situationen noget nyt med sit selvstændige musikalske udtryk.

Deltagerstrategi og babyer

Disse begreber kan være med til belyse børns ageren i musikalske situationer, og de kan også være med til at kaste lys over babyers vidt forskellige måder at deltage på. Naturligvis har alderen meget at sige, da en baby, der blot er nogle få måneder gammel, vil søge tryghed i forælderens favn og suge til sig derfra, mens en baby på ni måneder i langt højere grad vil udforske og indtage rummet.

Men udover dette aldersmæssige aspekt er det altså også vigtigt med en erkendelse af, at børn deltager forskelligt, og at der frem for alt ikke er nogen "rigtig måde" at deltage på. Et barn kan virke passivt, et andet meget aktivt, men det ene er ikke bedre end det andet, for der er forskellige måder at deltage på.

Derfor er det også helt centralt, at forælderen mærker og lytter til sit barn, så de sammen deltager på den måde, der er bedst for barnet. At den voksne er lydhør overfor barnets signaler og respons. Rammerne i undervisningen må derfor være så frie og åbne, at man hver især kan finde plads til sin måde at deltage på.

Litteratur

Holgersen, Sven-Erik: Mening og Deltagelse. Iagttagelse af 1-5 årige børns deltagelse i musikundervisning, Ph.d.-afhandling, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2002.

Holgersen, Sven-Erik: Musikalsk leg og deltagelse – om at ”se” børns leg og deltagelse, kap. 6 i Kirk, Elsebeth (red.) Musik & Pædagogik, 2. rev. udgave, 2006.